Nonnernes Dal er uden tvivl en af Madeira’s mest berømte seværdigheder, og da jeg i maj var en uge på Madeira skulle jeg naturligvis også opleve dalen.

Turen til Nonnernes Dal havde jeg booket gennem mit rejseselskab (Spies), der tilbyder en række forskellige ture i løbet af ugen. Det var arrangeret som en halvdagsudflugt uden frokost, og prisen for det var 21 euro (Voksenpris, maj 2015).

 

Historien bag Nonnernes Dal

Nonnernes Dal eller Curral das Freiras på portugisisk, fik sit navn da en gruppe af nonner fra Santa Clara klostret i Funchal, søgte ly i den svært tilgængelig dal i 1566.

De flygtede fra de franske pirater der lå til ved havnen i Funchal, og som plyndrede hvad de kunne, uden at bekymre sig om hvorvidt det var nonner, bønder eller rigmænd de stjal fra.

Særligt kirker og klostrene var et yndet mål for piraterne, for på det tidspunkt var det oftest her der var flest rigdomme.

Med sig på flugten tog nonnerne alle de værdier de havde, i håb om at skjule dem fra piraterne. Selvom dalen kun ligger omkring 20 km fra Funchal, så har den helt indtil 1959 været næsten umulig at komme til. Før 1959 kunne man således kun komme til Nonnernes Dal hvis man gik via de små snørklede stier – det må derfor siges at være lidt af en vandring Santa Clara nonnerne kom ud på dengang.

Nonnerne vendte senere tilbage til Funchal, men deres ophold i dalen skabte rammerne for den by der eksisterer i dag, og som vi turister kommer til for at besøge.

 

På besøg i et Clarissa-kloster

Det første stop på turen til Nonnernes Dal var i et Clarissa-kloster oven for Camara de Lobos. Her blev vi placeret i et lille lokale, hvorefter abbedissen kom ud i et tilstødende lokale med luge for, som hun åbnede op for så vi kunne se og snakke med hende. En sød, varmhjertet og smilende dame.

clarissa kloster madeira
Indgangspartiet til Clarissa-klostret

Her fik man mulighed for at stille abbedissen alle de spørgsmål man måtte have på hjertet, omkring det at være nonne.

Clarissa-klostret er en lukket orden, og det er ikke alle nonnerne der må tale med mennesker uden for ordenen. Vi fik ligeledes også at vide, at der altid er én af nonnerne der er i bøn – og at den ene nonne så sidder i bøn hele dagen.

Alle nonnerne i dette kloster er ved at være godt oppe i årene, og den yngste er vist i slut 60’erne eller starten af 70’erne. Nonne-livet har ikke været specielt attraktivt de sidste mange år, hvor det tilbage i tiden var populært for de rige familier, at sende deres døtre i kloster, hvis faderen i familien f.eks. tog ud på togt. Derfor er det altså på nuværende tidspunkt en døende livsstil, hvis der ikke kommer noget nyt blod ind i klosteret.

Jeg kan ikke forestille mig hvorfor nogle frivilligt ville vælge et liv som nonne, men sådan er vi så forskellige – og det er nu engang heldigt. Hvem ved, måske får Clarissa-nonnerne et comeback en dag?

 

Eira do Serrado

Fra klostret fortsætter turen op gennem de storslåede og velduftende eukalyptusskove, til udsigtspunktet Eira do Serrado.

Herfra kan man se den smukke udsigt ud over de majestætiske grønne bjerge, og man kan se direkte ned i Nonnernes Dal.

eira-do-serrado

Ved Eira do Serrado holder vi en halv times pause, hvor man kan få en tiltrængt kaffe/tissepause, og benytte lejligheden til at gå op til udsigtspunktet hvorfra man kan se ned i dalen.

Der er masser af mennesker, alt for mange til min smag – så man skal næsten stå lidt i kø for at få en plads ved udsigtsposten. Sådan er det nu engang med de kendte seværdigheder.

udsigt fra Eira do Serrado
Udsigt fra Eira do Serrado
eira do serrado madeira
På vej ned fra Eira do Serrado

 

Et stop i Nonnernes Dal

Nede i Curral das Freiras gemmer sig en lille landsby hvis huse er spredt på bjergsiderne. Her lever de hovedsageligt af deres landbrug, og det er også her der produceres den famøse Madeira-vin. Udover vinen er egnen også kendt for sine kastanje-produkter. Der laves både kastanjekage og kastanjelikør, som man som turist kan få lov til at købe noget med hjem af.

Du kan naturligvis også købe disse produkter i supermarkederne i Funchal, men der er da noget charmerende over at købe det i Nonnernes Dal, og støtte de lokale.

Vores stop i Nonnernes Dal varede ikke så forfærdelig længe, og vi havde derfor ikke mulighed for at gå alt for langt væk for at udforske området. Det ville ellers have været enormt spændende at følge de små snørklede stier, og opleve dalens samfund på tæt hold.

nonnernes dal

I dalen er der masser af vandreruter, og hvis man er frisk kan man faktisk tage den stejle tur hele vejen fra Eira do Serrado og ned til Curral das Freiras – men det kræver vist et par rigtig solide vandrestøvler og et par stave.

Som en del af denne tur var det arrangeret at man kunne få lov til at smage likør og kastanjekage, men jeg sprang begge dele over for lige at nyde en stund væk fra selskabet.

En ting jeg i den stund bemærkede var, den fuldstændig rene, friske luft der er – og den afslappende ro. Dette er helt klart et sted man kan finde sindsro, og et ophold i dalen i nogle dage ville jeg bestemt gerne opleve.

Efter et stop i Curral das Freiras var det tid til at vende snuden hjem mod Funchal, og endnu en vellykket tur på Madeira var overstået.

 

Vil du læse mere om min tur til Madeira? Så kig med her.