På vores kør selv ferie i Norge lagde vi vejen forbi Rjukan, som fornylig har modtaget meget omtale pga. den norske tv serie “Kampen om det tunge vand“, som også har været vist på TV2 i Danmark. Vores primære mål var dog at komme en tur med Gaustabanen op til Gaustatoppen, hvor man på en klar dag kan se 1/6 af Norge.

Vejret var med os og vi havde en fantastisk smuk køretur fra Oslo mod Rjukan. Vi kørte via Kongsberg og langs Tinnsjøen i et smukt og kuperet terræn. Vi fulgte skiltene mod Gaustatoppen, som vi kunne ane i det fjerne. Et stort bjerg med sne på toppen!

Gaustatoppen_bjerg
Da vi nærmede os Rjukan kunne vi se Gaustatoppen i det fjerne. Et stort bjerg med sne på toppen!

Det var vores anden dag i Norge og allerede her blev den lille Suzuki Alto udfordret, da den skulle klatre op af 10% stigninger på smalle veje af varierende standard. Det sidste stykke kørte vi på en smal grusvej, med hvad der føltes som en absurd hældning og jeg priser mig stadigvæk lykkelig for at vi ikke mødte en modkørende 😉

Vi kom op ved at køre i 1. gear og da vi lige havde fordøjet køreturen og parkeret bilen kunne vi stige ud til et fantastisk vejr. Der var køligt og en virkelig frisk luft ved parkeringsområdet – man kunne godt fornemme at vi allerede var kommet et godt stykke op i højden. Jeg skiftede shorts og sandaler ud med vandresko og lange bukser for vi skulle op på toppen af bjerget, hvor temperaturen kun var et par grader.

Gaustabanen_parkering
Parkeringspladsen ved Gaustabanen
Gaustabanen_tegning
Ved parkeringspladsen hang der en tegning af hele bygningsværket. Først kører man 850 meter ind i bjerget og derefter 1145 meter op af en 39 graders hældning hele vejen.

 

Gaustabanen

Ved parkeringspladsen køber man billetter til Gaustabanen og der er også mulighed for at komme på toilettet. Turen op afgår hvert 10. minut, men da der kun kan være 10 personer med vognen af gangen, så kan der forekomme lidt ventetid. Vi ventede ca. 20 minutter på at komme med op, men vejret var så smukt og udsigten var flot, så vi nød ventetiden.

Gaustabanen_venteområde

Da vores gruppes nummer blev råbt op gik vi ind i bjerget af en lille sti der var lavet. Herinde mødte vi chaufføren til den første vogn, som skulle køre os 850 meter ind i bjerget. Den første togtur var bare helt plain og lige ud, men man kom hinanden ved i den lille togvogn. Allerede her stod det klart at hvis man lider af klaustrofobi er det en dårlig idé at køre med Gaustabanen.

Gaustabanen_tog
Den første togvogn kører os 850 meter ind i bjerget af en lige bane uden hældning.

850 meter inde i bjerget skal vi skifte til tog nummer to, som skulle tage os 1145 op i bjerget. Tog nummer 2 var bygget på en særlig måde, som passede til banen som havde en hældning på 39 grader hele vejen op.

Gaustabanen_tog2
Den anden togvogn er bygget med to vogne og så den passer til hældningen på 39 grader. I den forreste vogn er der plads til chaufføren + 4 personer og i den nederste er der plads til 6 personer.
Gaustabanen_tog3
Udsigten fra den nederste vogn på vej op.

Det gik op, op, op og man skulle ikke tænke for meget over hvad man egentlig havde gang i. At sidde i en kabeltrukket vogn fra 1950’erne og bare kunne se laaaaangt ned i mørket. Det virkede som om at tiden sneglede sig afsted til sidst og at vi aldrig ville nå toppen. Men med krydsede fingre og en høj puls kunne vi pludselig se lys for enden af hullet. Den samlede tur tog omkring 15 minutter.

Det er et imponerende bygningsværk og vi talte længe om de stakkels folk som har bygget Gaustabanen i sin tid. Togvognene er kabeltrukne og i hver togvogn sidder der en chauffør og “styrer”. Hvor meget han reelt styrer ved jeg ikke, men i hvert fald sørger de for at folk kommer ind og ud og har kontakt med “kontroltårnet” oppe i toppen.

Temperaturen inde i bjerget var omkring de 5 grader da vi var der. Den svinger mellem 2 og 9 grader, men det skulle efter sigende aldrig blive frost derinde.

Gaustabanen_chauffør
Chaufførens plads i tog nummer 2.

 

Gaustabanen_Skilt
Der er lavet forskellige indgraveringer i klipperne, når man kommer op på Gaustatoppen.

 

Gaustatoppen

Da vi kom ud på toppen blev vi mødt af klar og frisk luft og en fantastisk udsigt. Man gik rundt i klippelandskab, men der var skabt stier og trapper rundt omkring. Det er dog stadigvæk ikke et terræn for gangbesværede. Jeg er relativ ny i mine vandresko og jeg følte mig lidt usikker på fødderne i klipperne, men de rutinerede vandrere gav den gas. Vi så endda en motionist der løb rundt deroppe.

Gaustatoppen_udsigt
Udsigten fra Gaustatoppen. På en klar dag kan man se 1/6 af Norge.

Der er mange vandrere som går hele vejen op af bjerget i stedet for at tage toget, det var vist en tur på en 4-5 timer og vi så både børn, hunde, ældre og yngre som gik turen og der var også flere der ikke havde vandresko på, så det burde kunne lade sig gøre for de fleste. Jeg er nu fint tilfreds med at vi kørte med Gaustabanen op, det var en stor oplevelse!

Gaustatoppen_vandring
Vandrere valfarter til Gaustatoppen på en flot dag. Mange vælger at gå op og køre med Gaustabanen ned.
Gaustatoppen_udsigt2
Udsigt fra Gaustatoppen.

Oppe på toppen var der også en lille turisthytte, hvor man kunne købe friskbagte vafler og drikkevarer. Det fungerede også som et opholdsrum for vandrerne og man kunne varme sig ved pejsen eller læse en bog i sofaen. Jeg har læst mig til at de faktisk også har plads til 11 overnattende gæster deroppe.

gaustatoppen_fjellstue
Turisthytten på Gaustatoppen.
Gaustatoppen_wc
Højt beliggende WC 🙂

Når man træder ud af toget er der kun 82 meter op til det højeste punkt (1883 meter over havets overflade). Det virkede som en ret usikker vej derop dog, så vi blev i området omkring cafeen.

Gaustatoppen_toppen
Udsigt på vej op mod turisthytten og en helipad, der er ved siden af radiotårnet. Dette er ikke den egentlige top, den findes et andet sted og er ca. 80 meter højere oppe.
Gaustatoppen_helipad
Mange pustede ud og fyldte depoterne med mad og drikke på den helipad, der er på Gaustatoppen.
Gaustatoppen_sne
Sne på Gaustatoppen i Juli måned.

Da vi havde nydt udsigten og udfordret det mest tilgængelige deroppe tog vi banen ned igen og fortsatte vores vej ned mod Rjukan.

Jeg kan helt klart anbefale at tage Gaustabanen op til Gaustatoppen, det er en kæmpe oplevelse og et bygningsværk de fleste vil lade sig imponere af! Lad være med at gøre det hvis du lider af klaustrofobi eller højdeskræk dog 🙂 Og hvis det er tåget eller meget skyet, ved jeg heller ikke hvor god udsigten er.

 

Gaustatoppen_nedkørsel_rjukan
Udsigt til Rjukan by på vej ned fra Gaustatoppen.

Facts om Gaustabanen

Gaustabanen er en kabelbane dybt inde i bjerget der hedder Gaustatoppen. Ideen med at bygge en togbane inde i bjerget kom i 1953, hvor man fik lyst til at lave en attraktion for turister, så alle kunne besøge Gaustatoppen og nyde den fabelagtige udsigt. For at finansiere projektet påbegyndte man et samarbejde med det norske forsvar og gradvis udviklede projektet sig i en retning der var mindre rettet mod turister og mere og mere rettet mod forsvaret. Da togbanen stod færdig i 1959 var det ikke længere et tilbud til turister, men en top hemmelig konstruktion for NATO.

Gaustatoppen_udsigt3
Udsigt fra Gaustatoppen

Først i 2008 blev der lavet en aftale med det norske forsvar og i 2010 åbnede Gaustabanen for publikum. I 2014 besøgte mere end 70.000 personer Gaustatoppen.

På en klar dag kan man se op til 60.000 kvadratkilometer af Norge – til sammenligning er Danmarks areal 43.000 kvadratkilometer.

Gaustabanen_priser
Prisskilt fra 2015 (og 2014 😉 )

Gaustabanen er åben om sommeren (21/6-18/10 i 2015) fra klokken 10-17. Det er ret dyrt at komme med, men det er helt klart det værd! En voksen returbillet koster 350 NOK i 2015 og man kan betale både med kort og kontanter. Det er også muligt at købe en envejsbillet, hvis man for eksempel ønsker at gå op men køre ned, det så vi flere der gjorde. I vintersæsonen er Gaustabanen også åben for skiturister, som tager deres ski med op og står på ski ned ad bjerget.

Du kan læse mere om Gaustatoppen og Gaustabanen her.

 

Gaustatoppen_udsigt4
Udsigt fra Gaustatoppen