Vi elsker at rejse og vi elsker at rejse så meget, at vi ikke er blege for at rejse alene ud i verden, hvis det ikke lige passer sammen med vores faste rejsepartnere, hvad end det er kærester, venner eller familien.

De gange jeg har været ude og rejse alene har jeg fået mange kommentarer med på vejen af mine veninder, kolleger og folk jeg ellers støder ind i. Min familie er lige så tosset som jeg, så de stiller ikke spørgsmål til det 😉

Folk er lidt splittede når de hører at man skal rejse alene. Er det ikke farligt? Hvem skal man så snakke med? Hvordan får du så mad? Kommer du ikke til at kede dig? Tør du virkelig det? Ja, der har været mange reaktioner og mange spørgsmål men de fleste synes faktisk også det er rigtig sejt at man bare gør det uden at tænke så meget over det.

Hvor skal jeg tage hen, når jeg skal rejse alene?

Jeg ved ikke med dig, men når jeg har skulle planlægge ferie med andre har jeg altid haft gode ideer til hvor vi kunne tage hen og hvad vi kunne se – det er bare ikke altid at de andre er enige… Men det at rejse alene er en oplagt chance til at få oplevet det, som du altid gerne har ville se, men som du aldrig lige har fået andre med på. Og det kan der jo være mange gode grunde til – alt lige fra økonomi til interesse for landet/stedet til timing af afrejsetidspunkt, men det skal ikke stoppe dig!

Min karriere som “solorejsende” startede allerede som 19-årig, hvor jeg havde planlagt at rejse alene i et års tid som backpacker. Det var grænseoverskridende! Nok mest fordi jeg skulle forlade alt det trygge (mor og far) i så lang tid. Der er naturligvis en væsentlig forskel på at rejse alene ud så længe og på at tage en forlænget weekend i en storby eller en uge i sydens sol. Men det at jeg har haft den oplevelse gør, at jeg hviler i mig selv og jeg ved at jeg nok skal klare den – jeg har allerede stødt på de flest tænkelige udfordringer under det lange backpackingforløb og ved at tingene ALTID ordner sig alligevel på den ene eller den anden måde.

I dag foretrækker jeg at rejse til storbyer, hvis jeg skal rejse alene. Men jeg har også personer i min nære familie som mindst en gang årligt vælger at rejse alene i 14 dage på charterferie i sydens sol. Og det til trods for at der både er ægtefæller, venner og børn der kan rejses med. Du vil formentlig også hurtigt opleve at der er noget befriende ved at rejse alene og måske få lyst til at gøre det igen.

Jeg besøgte Peterskirken en tidlig morgen før alle de andre turister var kommet ud af fjerene. Endnu en fordel ved at rejse alene, du skal kun have dig selv ud af sengen.
Jeg besøgte Peterskirken en tidlig morgen før alle de andre turister var kommet ud af fjerene. Endnu en fordel ved at rejse alene, du skal kun have dig selv ud af sengen.

Min sidste rejse alene var i sommers. Der var jeg 5 dage i Rom. Med i overvejelserne var også Barcelona, London og Paris men valget faldt på Rom fordi jeg ikke havde været der siden gymnasiet og nu faktisk godt gad genbesøge nogle af alle de historiske steder, som dengang ikke helt fangede min interesse. Jeg har besøgt både Barcelona, London og Paris indenfor de sidste par år, så selvom de også ville egne sig godt til soloferie, så blev det Rom denne gang.

Min forrige rejse alene var til New York. Der havde jeg 10 dage på egen hånd, men her må jeg indrømme at det blev lige et par dage for meget for mig. Der manglede jeg en at dele alle de nye indtryk med og jeg tror at 7 dage havde været mere passende – men det ved jeg så til næste gang.

I New York lejede jeg en cykel og brugte en dag i central park på bare at nyde det gode efterårsvejr og suge stemningen til mig.
I New York lejede jeg en cykel og brugte en dag i central park på bare at nyde det gode efterårsvejr og suge stemningen til mig.

Gode råd til valg af hotel

Det er ikke en hemmelighed at det er dyrt at rejse alene. Hoteller er bare grundlæggende billigere når man er to eller flere. Men jeg har valgt at sige at det er bare en del af udgifterne og jeg vil ikke spare på hotellet – netop fordi jeg vælger at rejse alene. Man kan bare lidt bedre kapere et skummelt hotel i en mørk gyde, hvis man ikke er alene.

Mit hotelværelse i Rom. Jeg ofrer gerne lidt ekstra på et lækkert værelse, når jeg rejser alene.
Mit hotelværelse i Rom. Jeg ofrer gerne lidt ekstra på et lækkert værelse, når jeg rejser alene.

Nedenstående liste er de kriterier jeg går efter når jeg vælger hoteller når jeg rejser alene:

  • Eget bad og toilet
  • Tæt på offentlig transportmuligheder
  • Helst døgnbemandet reception
  • Wifi på værelset
  • Centralt beliggende ift. seværdigheder
  • Gode anmeldelser på tripadvisor

Jeg har tendens til at tilbringe lidt længere tid på hotelværelset når jeg er ude og rejse alene, end når jeg rejser med andre og derfor ofrer jeg gerne lidt ekstra på et lækkert hotel. Man går ikke ud på samme måde om aftenen, så her er det ofte en god bog eller tv/computer der underholder mig.

Ovenstående kriterier bruger jeg egentlig også når jeg rejser med andre, jeg er bare lidt mere kræsen når jeg vælger at rejse alene.

Jeg plejer at booke mine hoteller via Hotels.com, hvor jeg ofte kan finde gode hoteller til fornuftige priser – det kan jeg varmt anbefale.

 

Hvordan ser en typisk dag ud?

Se det er jo her det virkelig kan mærkes at man rejser alene – på den gode måde! Du kan lave alt det du vil uden at skulle gå på kompromis. Jeg er vild med det! Du kan skræddersy dagen præcis som du gerne vil det, hvad end du vil sove længe eller stå op med fuglene, shoppe dagen lang eller fordybe dig i moderne kunst på et museum. Valget er dit og det skal du udnytte!

Et typisk morgenmåltid når jeg rejser alene og ikke har morgenmad inkluderet på hotellet. Frugt og boller :-)
Et typisk morgenmåltid når jeg rejser alene og ikke har morgenmad inkluderet på hotellet. Frugt og boller 🙂

Da jeg var i New York havde jeg haft god tid til at planlægge min rejse og havde overblik over de ting jeg gerne ville se og i Rom havde jeg ikke nået at forberede så meget, så der blev det mere ad hoc. Fælles for begge rejser er dog at jeg nyder bare at slentre rundt og suge den pulserende storbystemning til mig. Finde en café eller et torv, hvor man kan sidde og observere mennesker, nyde forårssolens første stråler på en bænk i en park og gå ind i lige præcis den butik jeg synes ser spændende ud, uden at skulle forhøre mig hos andre hvad de har lyst til.

Jeg er A-menneske og er ofte relativt tidlig på farten. På en typisk dag vil jeg så bruge en times tid om eftermiddagen på hotelværelset, hvor jeg lige hviler fødderne og slapper af inden jeg måske går ud og finder noget aftensmad og går en aftentur.

Men jeg kan da ikke gå på restaurant alene?

Det jeg er blevet spurgt om flest gange i forbindelse med at rejse alene, handler om det at spise aftensmad alene. For man kan da ikke gå alene på restaurant?

Eller kan man? Jeg kan godt… Bevares, jeg nyder det da mere i selskab med andre, men hvorfor skal jeg skamme mig over at sætte mig ind på en restaurant, bare fordi jeg er ude og rejse alene? Det ville da være dødssygt hvis man skulle spise McDonalds hele ferien, fordi det er flovt at gå ud at spise selv.

I New York spiste jeg den ene dag frokost i China Town. Med mig havde jeg min bog om New York, som jeg passende brugte til at læse om det område jeg netop befandt mig i og planlægge næste step.
I New York spiste jeg den ene dag frokost i China Town. Med mig havde jeg min bog om New York, som jeg passende brugte til at læse om det område jeg netop befandt mig i og planlægge næste step.

Ofte vælger jeg dog at spise frokost ude når jeg er på farten, der er det lidt mere uformelt at sætte sig på en cafe alene eller spise en sandwich på en bænk et sted. Og om aftenen vil jeg ofte vælge en form for takeaway, hvilket heldigvis er dejligt nemt i storbyer uden det skal være burgere og pomfritter. I New York er der i hvert fald masser af steder, hvor man kan sammensætte sit måltid ud fra en buffet og betale ift. vægt og så tage det med sig. Da jeg var i New York faldt det tilfældigvis sammen med thanksgiving, hvilket jeg ikke havde tænkt over. Men jeg besluttede mig for at det skulle jeg ikke snydes for, så jeg gik på restaurant og fik thanksgivning dinner the american way og det er en oplevelse jeg sent glemmer 🙂

Thanksgiving dinner i New York. Nød en super lækker menu og fik en god oplevelse, fordi jeg turde gå ud selv.
Thanksgiving dinner i New York. Nød en super lækker menu og fik en god oplevelse, fordi jeg turde gå ud selv.

Når jeg går på restaurant alene har jeg oftest en bog med, som jeg læser i mens jeg venter på maden.

En frokostpizza på en tilfældig restauration i Roms kringlede små gader.
En frokostpizza på en tilfældig restauration i Roms kringlede små gader.
Når jeg spiser alene på en restaurant, foretrækker jeg at have en bog med.
Når jeg spiser alene på en restaurant, foretrækker jeg at have en bog med.

Pas på dig selv

Nu kan man også male det hele lyserødt og lykkeligt, men der er selvfølgelig opmærksomhedspunkter når man skal rejse alene. Men med sund fornuft kommer man altså virkelig langt. Der er dog ting jeg helst ikke gør når jeg er ude og rejse alene:

  • Går ude når det er mørkt
  • Bruger undergrund/subway sent om aftenen
  • Går i byen (som i diskotek og barer)
  • Rejser til meget fattige områder eller områder kendt for meget kriminalitet
  • Lejer bil

Jeg vil til enhver tid foretrække planlagte ture hvis jeg skal ud og se noget uden for byen (når jeg rejser alene) og jeg holder mig primært hjemme på hotellet efter kl. 20. Og så er jeg altid i kontakt med nogle herhjemme og fortæller om hvad jeg har af planer for dagen.

 

Har du været ude og rejse alene? Del endelig dine erfaringer samt Do’s and Don’ts i kommentarfeltet nedenfor!

Husk det nu, intet er umuligt!
Husk det nu, intet er umuligt!