For et par år siden sad jeg og bladrede igennem magasinet Isabellas, og her faldt jeg over en artikel der omhandlede en af verdens smukkeste togrejser, Flåmsbanen.

Billederne i artiklen var intet mindre end fantastiske, og fra det øjeblik af var jeg solgt: Jeg måtte ganske enkelt opleve Flåmsbanen på et eller andet tidspunkt i mit liv.

Det tidspunkt skulle vise sig at blive denne sommer, hvor jeg tog på et krydstogt til de norske fjorde, og en af destinationerne var Flåm.

Flåmsbanen toget i norge

Hvad gør Flåmsbanen så speciel?

Flåmsbanen er en kort togtur på 20 kilometer med en varighed af ca. 50 minutter. På de 20 kilometer når man i store træk at se hvad den norske natur har at byde på, da toget baner sig igennem bjerge, dale, søer, vilde floder, vandfald, små byer og masser af intense grønne træer.

I 2014 blev Flåmsbanen kåret som Verdens smukkeste togrejse af Lonely Planet, og National Geographic Traveler Magazine har kåret den som en af de 10 smukkeste togrejser i verden. Mon ikke der er noget om snakken?

Flåmsbanen strækker sig fra byen Flåm og Sognefjorden op til bjergstationen Myrdal (867 meter over havet) – og vice versa. Man kan altså stige på toget direkte i Flåm hvis man er i byen, men hvis man vil stige på i Myrdal skal man tage et tog dertil – vi tog Bergen toget fra Voss, og herfra tog det ca. 1 time.

Voss togstation Norge
Togstationen i Voss

Når man først ankommer til Myrdal er der ikke så meget at stresse over: Man skifter fra et rødt tog til det grønne tog, og der er kun to spor.

myrdal bjergstation på flåmsbanen
Bjergstationen Myrdal

Vil du se mere om afgange og priser kan du gå til den officielle side her. Priserne skiftet alt afhængigt af om du vil have retur billet, enkelt billet, er barn eller kører med Eurorail/InterRail. Men for en enkelt billet koster det, for en voksen, 320 NOK.

Vi var med en arrangeret tur fra vores MSC krydstogt, så vi var ikke selv nede og købe billetter på stationen.

Udsigt på Flåmsbanen

Betyder det noget hvor man sidder?

Vi tog som sagt Flåmsbanen fra Myrdal til Flåm. Det tog vi var med var temmelig pakket med mennesker, da vi var mange krydstogtgæster.

Alle ville naturligvis have en god plads.

Vi endte med at sidde i højre side af toget, og vi kunne hurtigt konstatere efter at have set på et kort, at vi fra højre side af ikke kom til at kunne se de store åbne landskaber.

Da vi efter et stop ved vandfaldet Kjosfossen, et obligatorisk stop på ruten, skulle tilbage i toget var der nogle andre passagerer der havde taget vores sæder – det gjorde mig temmelig irriteret, da alle andre sad på de samme pladser.

Det viste sig at være til vores held, for vi stod op resten af ruten, og på den måde kunne vi se både til venstre og højre igennem dørene i togvognen. Havde vi siddet i højre siden hele turen, havde vi måtte kigge igennem vinduerne i modsatte side for at se bare lidt.

kjosfossen på flåmsbanen
Vandfaldet Kjosfossen

Så, hvis du vil have en plads med god udsigt i toget, og du ikke har lyst til at stå op undervejs, så skal du:

  • Placere dig i venstre side af toget fra Myrdal til Flåm
  • Placere dig i højre side af toget fra Flåm til Myrdal

Desuden vil jeg ikke håbe for dig, at du ramler ind i en gruppe med krydstogtgæster når du tager af sted 😉

toget fra flåmsbanen
Sådan ser togvognen ud indvendig

 

Levede det op til forventningerne?

Jeg har formentlig haft temmelig høje forventninger til denne togtur, da jeg jo har drømt om den i årevis. Jeg ved derfor ikke om det levede helt op til de forventninger jeg havde – men smukt, det var det!

På de 20 kilometer kører man også igennem 20 tunneller, og det er dermed begrænset i hvor lang tid af gangen man har de spektakulære udsigter.

Jeg synes jeg har set lige så flotte landskaber på nogle af de busture vi var på f.eks. i Flåm, Geiranger og omegn. Men for mig ødelægges det også altid lidt, når jeg er i selskab med en stor gruppe af turister der klistrer op af ruderne med deres kameraer – selvom jeg selv gør det 😉

togtur flåmsbanen

Jeg har på ingen måde fortrudt jeg tog turen, det er fedt at få lov til at opleve noget man har ønsket sig i så lang tid. Men i forhold til at se landskab og natur er det et kortvarigt fix, hvor et par timers kørsel i bil eller bus i det norske landskab kan give en meget mere for pengene. Men der er naturligvis en charme i, at der ikke er andre biler omkring en, som der vil være på med bil og bus.

Sammenlignet med en almindelig togtur fra København til Nykøbing Falster forstår jeg dog udmærket godt, hvorfor denne togtur er en af verdens smukkeste.

flåmsbanen

Er man ikke med et selskab som vi var, så kan man også stige af toget undervejs, og gå ud og tage et par billeder – eller blot nyde den smukke natur indtil det næste tog kommer. Det har Poul fra Kattler.dk gjort som du kan se her.

Nu kan jeg krydse endnu en oplevelse af på min “Must see” liste, og jeg vil afslutte indlægget med at vise nogle billeder fra den smukke togtur – for dét kan man ikke løbe fra at det var.

 

Billeder fra Flåmsbanen

norsk landsby
Klassisk norsk landsby
raller vejen i norge
Rallar-vejen til venstre – populær rute for mountainbikere
cyklister i norge
En cyklist på vej ned af den kurvede vej
Kjosfossen vandfald norge
Vandfaldet Kjosfossen med en fin regnbue
flåmsbanen med udsigt til en flod
En af de mange floder med flot, grønligt vand

udsigt fra flåmsbanen

lille by i norges natur
En sød lille ‘by’ i midten af ingenting
flåms gamle centrum
Flåms gamle centrum, med den brune trækirke fra ca. 1670

at køre med flåmsbanenFlåmsbanen med udsigt til søer bjerge på flåm railway

togtur i flåm

Flåm station
Ankomst til stationen i Flåm